Flow behandling er spirituel healing, der ændrer negativ energi til positiv.
Spirituel healing er en overførsel af universel energi, der:
- aktiverer din livskraft
- åbner dit hjerte til kærlighed og glæde
- balancerer din feminine og maskuline energi
- genskaber forbindelsen mellem din krop, sind og sjæl.
Du får harmoniseret og balanceret dit energisystem og du får fjernet blokeringer, så din livskraft (Prana) kan flyde frit igennem chakraer og nadier.
Derved får du styrket forbindelsen til din sjæl og din naturlige evne til selvhealing aktiveres fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og spirituelt.
Når du modtager healingen, så anbefaler jeg, at du for en stund giver slip og tillidsfuldt tager imod den kærlige og medfølende helende kraft, der strømmer igennem dig.
At du overgiver dig blot et øjeblik i stilhed til det energien, der kan skabe heling på de områder, du ønsker dig. Og som kan give dig det, som du ikke nødvendigvis ved, at du har brug for.
Min baggrund for at for formidle healing
I 2004 fik jeg under magiske omstændigheder en aktivering af min kundalini. Det er den sovende slange ved rodchakraet, der aktiverer livsenergiens fulde potentiale. Det skabte for mig en dyb erkendelse af den universelle energi, der strømmer igennem alt og en intuitiv forståelse for formidling af spirituel healing.
Siden har jeg fået hjælp til at forstå, at healingen bl.a. sker i samarbejde med det feminine gudindeaspekt Dakini Simhamukha.
Under en healing stiller jeg mig til rådighed som kanal for den universelle energi og jeg indleder altid med en kort bøn som fx.:
“Forbarm dig over [Navnet på modtageren]. Du er livet, du er lyset og du er kærligheden. Velsignet og helbredt er du.”
Dernæst lægger jeg mine hænder på forskellige punkter på din krop eller holder hænder over din krop.
Dakini healing
Dakini healing sker i samarbejde med Dakini Siṃhamukhā.
Hun er åndelig guide og gudinde fra Plejaderne, der løfter vores energi ind i den nye tid. Hun er et feminint aspekt i tibetansk buddhisme og i andre mytologier kan hun måske relateres til gudinderne Sekhmet og Kali.
Hun styrker forbindelsen til vores unikke åndsfrekvens og hjælper os med at trandencere egoet, healer, beskytter mod negative energier og inspirerer til spirituel vækst.
Reiki healing
Jeg er trænet og uddannet Reiki Mester.
Mikao Usui, grundlæggeren af Reiki, blev født i Japan i 1865 og levede et liv med en stor interesse i at forstå gamle helbredelsesmetoder og livsenergiens natur.
Usui var velbevandret i forskellige spirituelle discipliner, herunder buddhisme, shintoisme og kampsport.
Hans søgen efter oplysning og helbredelse kulminerede i 1922, da han gik i gang med en 21-dages meditation og faste på bjerget Kurama nær Kyoto. Her oplevede Usui en spirituel opvågning, hvor han modtog evnen til at kanalisere helbredende energi. Efter denne åbenbaring udviklede Usui Reikisystemet, som omfatter specifikke håndpositioner, symboler og indvielse for at hjælpe andre med at få adgang til denne helbredende energi. Jeg er uddannet og trænet Reiki Mester i 2006.
Andre healingformer
Min træning spænder over flere andre forskellige spirituelle healingformer bl.a. trancehealing, Inka healing, shamanistisk healing og Reconnective healing.
Sammen med healingen kan vi arbejde med styrkelse af din jordforbindelse og du kan få undervisning og vejledning i bl.a. bøn, mantra, åndedræt og meditation.
Effekter
Mange føler efter en eller flere sessioner:
- at de har fundet sig selv.
- at de er kommet hjem.
- at puslespillet er blevet lagt rigtigt.
- at der er kommet flow og mere glæde.
- at livet begynder at gå i den rigtige retning.
- at der er mere optimisme, håb og glæde.
- at der mere indre fred.
- at der sker en naturlig heling af tanker, følelser og fysiske lidelser.
Udtalelser:
"Jeg kan ikke anbefale Birgitte nok. Hun kan noget helt særligt. Jeg kan ikke forklare, hvad det er, hun gør, men det har hjulpet mig i den kropslige og mentale udfordring, jeg stod i. Og så er hun professionel og skaber en meget behagelig at atmosfære. Måske skal også nævnes, at Birgitte har begge ben på jorden, hvilket er godt, hvis man som skeptiker opsøger hendes hjælp."
"Jeg er blevet helt helbredt mht. min angst. Jeg kan nu mærke effekten fra healingen på min krop, så jeg er bare over lykkelig i øjeblikket. Så jeg ville bare sige tak for hjælpen, du har været en stor støtte for mig. Jeg ville bare have, at du skulle have besked."
“Jeg føler en så stor forandring, at jeg ikke kan beskrive det fyldestgørende. Jeg har fået en enorm handlekraft og mod til at se på nogle ting, som jeg har undladt at tage stilling til i mange år. Men meget kort kan jeg beskrive det som adgang til min enorme indre styrke og indsigt.”
"Jeg blev healet af Birgitte og det var en helt igennem vidunderlig oplevelse. Birgitte er nærværende, tryghedsskabende og formår at stille de helt rigtige opklarende og forløsende spørgsmål. Hendes indsigt er af en anden verden. Hun er så dygtig og generøs med sin viden, at man går dybt bevæget og beriget derfra. Jeg gjorde ihvertfald. Det blev et positivt vendepunkt for mig at være hos Birgitte og modtage healing af hende."
Om vores energisystem
Prana er livsenergien, der flyder gennem et netværk af kanaler - nadier - i vores kroppe. I det kinesiske akupunktursystem og i de gamle yogatraditioner svarer nadier til meridianerne, der ligger tæt op ad vores nervesystem. Nadierne løber gennem hele kroppen og transporterer livsenergi (prana) til alle dele af kroppen. Hvis nadierne er blokerede, kan vi blive syge.
Forskellige visdomstraditioner beskriver, at der er så mange som 72.000 nadier, der arbejder i vores kroppe. De 3 vigtigste nadier er ida (på sanskrit)/lalana (på tibetansk), pingala/rasana og sushumna/avadhuti, der starter ved bunden af rygsøjlen og rejser opad til hovedet.
Ida/lalana og pingala/rasana er forbundet til henholdsvis venstre og højre næsebor og sushumna/avadhuti løber langs rygsøjlen fra bunden og op til kronen på toppen af hovedet.
✓ Ida/lalana betegnes som månekanalen forbundet med indånding og 'kølige' energier som begær, trang og tilknytning. Den løber til venstre for rygsøjlen.
✓ Pingala/rasana betegnes som solkanalen forbundet med udånding og 'varme' følelser, som vrede og jalousi. Den løber til højre for rygsøjlen og spejler Ida/lalana.
✓ Sushumna/avadhuti er den centrale kanal, hvilket refererer til den lyksalighed, der føles, når Prana flyder frit gennem denne nadi.
Chakraer er kroppens energicentre, der er placeret, hvor ida/lalana og pingala/rasana krydser med sushumna/avadhuti. Hvert chakra forbinder tusindvis af mindre nadier og cirkulerer Prana gennem hele kroppen.
Når vi oplever traumer og stress, kan chakraerne blive blokerede, så livsenergien er ude af stand til at flyde igennem dem, hvilket kan føre til problemer eller sygdomme, der relaterer til det specifikke chakra.
Der er 7 hovedchakraer, der hver svarer til en placering i kroppen, farve, organer, sundhedsfokus og lidelser.
Læs om chakraerne længere nede på siden.
KUNDALINI
Det er kun en brøkdel af prana, der løber gennem vores nadier. Resten af livsenergien er lagret i en potentiel tilstand. Denne potentielle energi kaldes kundalini, der i mange visdomstraditioner beskrives som en sovende slange snoet omkring Rod Chakraét.
Når du får adgang til kundalinien åbner du for sushumna/avadhuti nadi, som tillader Prana at flyde gennem den midterste kanal i din krop. Åbning af denne nadi vækker slangen og fører Prana op gennem hvert chakra til kronchakraet, repræsenteret ved en tusindbladet lotus.
Når kundalini energien aktiveres, sker der en forening af kronchakraet og shakti (kosmisk potentiale) og shiva (kosmisk bevidsthed). Denne forening siges at fusionere den individuelle sjæl, Atman, med den kosmiske sjæl, Brahman, hvilket resulterer i healing og befrielse fra alle lidelser.
I Flow behandling renser og balancerer vi chakrasystemet og åbner hjertet, således at livskraften flyde naturligt i dit energisystem.