Hypnoterapi er en korttidsterapi, der forløser følelsesmæssige blokeringer, heler traumer og omskriver negative programmeringer og kodninger.
Ved at sætte dit bevidste sind på pause og etablere en dialog med dit ubevidste sind, der styrer helt op til 95% af dine tanker og mønstre, frigøres energien bundet i følelsesmæssige blokeringer, traumer og negative programmeringer.
Hypnoterapi ved brug af regression er en særlig terapeutisk teknik, der hjælper dig til at finde og bearbejde tidligere oplevelser og traumer, som påvirker dit liv negativt.
Meget ofte stammer problemerne fra oplevelser og traumer i barndommen, som du måske ikke kan huske - eller fra oplevelser senere i dit nuværende liv.
En forløsning kan også ske ved at transformere programmeringer og kodninger fra ubevidste erindringer opstået i fostertilstanden.
I regressionen kan jeg guide dig til at genopleve situationer, hvor du havde alle de nødvendige indsigter, ressourcer, styrker og kompetencer, der er brug for, så du kan leve dit nuværende liv, som du drømmer om.
Vi arbejder med "future pacing", hvor du i trance guides til at opleve dit fremtids-jeg i fremtidige situationer, hvor du har overvundet dine problemer eller nået dit mål.
Afhængig af dine problemstillinger supplerer jeg med andre virkningsfulde hypnoterapeutiske teknikker og du modtager dyb healing til dine problemstillinger.
Ved hjælp af hypnoterapeutisk vejledning og forslag revurderer, bearbejder og transformerer du de bevidste eller ubevidste programmeringer og blokeringer, der er den underliggende årsag til dine problemer. Og du slipper den følelsesmæssige energi, der er bundet i disse.
Det unikke ved denne terapi er, at du i nu’et mærker både fysisk og følelsesmæssigt, når forandringerne integreres.
Problemer kan være:
✓ Stress
✓ Angst
✓ Depression
✓ Smerter og udfordringer med helbredet
✓ Traumer
✓ Sorg
✓ Lavt selvværd
✓ Søvnproblemer
✓ Fobier og frygt
✓ Negative følelser, dårlige vaner og mønstre
Lider du på grund af traumer forbundet med psykiske eller fysiske overgreb, anvender jeg en nænsom metode, der gør, at du slipper traumet, genopbygger dit selvværd og glæden ved at være dig. I denne form for hypnoterapi er der ingen risiko for retraumatisering og du vil opleve, at du får mere indre ro, tillid og accept.
Jeg arbejder intuitivt og anvender tilladende hypnose, der fokuserer på, at du bibeholder din autonomi, selvkontrol og empowerment.
Som terapeut guider jeg dig ind i en dybt afslappet tilstand, hvor du som observatør kan udforske dine egne tanker og følelser på en mere dybtgående måde. Du er stadig bevidst og i kontrol over dine egne oplevelser, samtidig med at du kommunikerer med mig og er åben og modtagelig over for mine spørgsmål, terapeutiske forslag og vejledning.
Effekter:
- Forløsning af traumer.
- Ændring af negative tanker og følelser til positive.
- Ny retning og mening.
- Adgang til et større potentiale og nye muligheder.
- Bedre forbindelse til sig selv og sin sjæl.
- Forståelse for de mennesker, der har påvirket en negativt eller positivt.
- At man ser livet i et større perspektiv.
- En meget kropslig og sanselig healing.
Hypnoseteknikkerne er udviklet af den amerikanske læge og psykolog Milton Erickson, der anses for at være faderen til den moderne tilladende hypnoterapi. Milton H. Erickson har haft en stærk indflydelse på mange andre kendte hypnoseterapeuter, bl.a. Jeffrey Zeig, Ernest Rossi og ikke mindst grundlæggerne af NLP-metoden (Neuro-Linguistisk-Programmering) John Grinder og Richard Bandler.
Klientudtalelser
“Unik kombination af coaching, eksistentiel rådgivning og hypnoterapi hos Clear Mind. Open Heart v/ Birgitte Breving Christoffersen. Birgitte har en helt særlig kombination af proffessionel indsigt og omsorg, som betyder, at hendes sessioner åbner veje for udvikling på de planer, der virkelig er vigtige - de eksistentielle, spirituelle og de jordiske.”
"TAK Birgitte for at have hjulpet mig af med min følelse af at være forkert og ikke vigtig. Jeg var fuldstændig tryg og tillidsfuld under alle tre sessioner og har opnået en fred med mig selv og en stor accept af mig selv som værende OK i alle henseender. TAK for dig Birgitte, håber vi ses igen."
"Min angst og stress er markant reduceret efter kun få sessioner med hypnoterapi og regression. Jeg føler mig mere afslappet og i kontrol over mit liv."
"TAK Birgitte for at have hjulpet mig af med min følelse af at være forkert og ikke vigtig. Jeg var fuldstændig tryg og tillidsfuld under alle tre sessioner og har opnået en fred med mig selv og en stor accept af mig selv som værende OK i alle henseender. TAK for dig Birgitte, håber vi ses igen."
"Tak for magien Wow. Jeg så min tidslinie. Både tilbage og frem. Når jeg holder mig til hvad jeg så, er det en enorm hjælp til at navigere mine valg i dagligdagen. Tak for magien - og det trygge rum!!!”