Logo
Logo

CLEAR MIND OPEN HEART

Skaber FLOW i din energi

Clear Mind Open Heart-metoden

DakiniHealing

Jeg kanaliserer den buddhistiske Gudinde Dakini Simhamukha - Karma Yeshe Khandroma. Hun er een af vandbærerne fra Plejaderne - moderen og beskytteren - der inviterer dig ind i dit mørke og dybere selv, hvorfra du genetablerer forbindelsen til din sjælsbevidsthed - din sande natur - din essens.

Hun transmitterer den nye tids energi, der transformerer egoét, fjerner slørerne og underlægger dig sjælens visdom.

Hypnoterapi og regression

I de gamle traditioner blev trance brugt til at få mennesker til at rejse i tid og rum for at bede om healing, vejledning og hjælp fra forfædre og åndelige guider.

Når jeg bruger trance i hypnoterapi og regression, så sættes dit bevidste sind på pause. Derved etablerer vi en dialog med dit ubevidste sind - både det under- og overbevidste sind - der styrer helt op til 95% af dine tanker og mønstre - både de positive og negative.

Jeg bruger trance til at hjælpe dig med at forløse traumer og ændre overbevisninger og vaner, der blokerer for at nå et højere bevidsthedsniveau.

Metoden forløser traumer, negative tanker og følelser båret i DNA'et og i cellehukommelsen fra enten fostertilstanden, fra det nuværende liv, tidligere liv eller fra din slægts generationslinje.

En vigtig del af terapien er, at jeg kanaliserer og inviterer vores åndelige hjælpere og vejledere samt forfædrene til at deltage i og hjælpe i healingprocessen.

Sjælerejse

Formålet med sjælerejsen er at forstå formålet med livet på jorden og at opleve, hvordan det er at være sjæl i multidimensionel bevidsthed.

En sjælerejse forbinder dig med din sjælsbevidsthed og med den åndelige verden, hvor du får dyb indsigt i dig selv og dit livsformål. Du får indsigt i, hvordan du kan etablere of fastholde forbindelsen til din sjæl og dine hjælpere. Og du får sat processer i gang, der skaber flow og synkronisitet.

Jeg guider dig i trance og du oplever den vidunderlige overgang til sjæletilstanden. Du møder din åndelige vejleder, dine afdøde slægtninge, din sjælegruppe og -venner og det åndelige RÅD. Du modtager healing og din sjæl og hjælperne giver dig svar på de eksistentielle og åndelige spørgsmål, som du selv har forberedt og som jeg intuitivt supplerer.

Meditation, chanting og bøn

Med tibetansk buddhistisk meditation anviser jeg en praksis og guider dig til at observere dine tanker, så de ikke længere har magt over dig og du får hjælp til at åbne dit hjerte, ændre negative følelser og tanker og udvikle kærlig-venlighed og medfølelse med dig selv og andre. Du lærer også at chante forskellige mantraer, der aktiverer forskellige energier og aspekter af dig selv. Du kan allerede nu lytte til de guidede meditationer under fanen "Meditation".

Bøn kan være en måde at give slip på kontrollen og hengive dig til troen på, at du er støttet og beskyttet, selv når du lider allermest. Der er mange måder at bede på og med udgangspunkt i mine erfaringer hjælper jeg dig til at undersøge, hvilken type bøn, der kan virke bedst for dig.

Intuitiv vejledning, narrativ samtale og coaching

Som intuitiv vejleder deler jeg mine personlige erfaringer, viden og visdom med dig. Intuitivt og med mine klarsanser stiller jeg ind på dig, så vi får adgang til den ubevidste side af din fortælling og til det, der er vigtigt for dig.

Jeg er desuden din coach og narrative samtalepartner. Narrativ betyder fortælling. I den narrative samtale tager vi udgangspunkt i dine problemer og i dine dominerende fortællinger om dig selv, der viser, hvad der er vigtig for dig. Forandringen skaber vi ved eksternalisere problemerne dvs. hjælper dig til at forstå, at du ikke er dine problemer; men at du har problemer. Ved at undersøge dine alternative livsfortællinger og tilbyde metaforer for de værdier, der ligger bag dine tanker og handlinger, får du en oplevelse af, hvem du er og hvad der er vigtigt for dig. Det væsentlige i den narrative samtale er, at der er et andet menneske, der lytter nærværende og med oprigtig interesse til dine problemer og til dine fortællinger.

Grounding og sansetræning i naturen

Ophold i naturen vækker og træner dine sanser, så du oplever ro, fordybelse og nærvær.

Du lærer at forbinde dig med elementerne i naturen og etablere en solid grounding, der beroliger sindet og følelserne.

Vi træner dit opmærksomme nærvær, hvilket reducerer stress, aktiverer dit parasympatiske nervesystem og styrker dit immunforsvar.

Ophold i naturen kan være i form af walk-and-talk eller kan indeholde simple nærværsøvelser som meditation, stille gåtur, blide energistræk, sansetræning og træomfavnelse.

"Jeg føler i den grad, at jeg har fundet mig selv igen. Værdier, som i en rum tid både føltes forkerte og hule, har fået ny plads og betydning."

"Efter udrensning og bearbejdning tænker jeg meget mere klart og positivt. "

"Efter to behandlinger er det som om puslespillet er blevet lagt rigtigt."

"Det var en fantastisk følelse - akkurat som jeg fikk sletttet harddisken, ryddet opp i den sådan at jeg kunne få orden i alle tanker, ting og uoppgjorte saker."

"Jeg kan godt mærke forskel mellem de perioder, hvor jeg bliver healet regelmæssigt, og de perioder, hvor jeg ikke bliver."

"Jeg føler en tryghed i hverdagen - at tingene nok skal gå."

"... meget kort kan jeg beskrive det som adgang til min enorme indre styrke og indsigt."

"Jeg har oplevet forløbet som en dejlig rejse ind i mig selv. Jeg har fået forløst/opløst nogle lag, og jeg har også fået indsigt i nogle sider i mig selv."

"Birgitte er et lyst menneske, som jeg nærer den største tiltro til. Hun giver meget, når hun behandler. Det føles som om hun ”skubber” kroppens gamle energi ud og fylder den op med ny, ren og lys energi. Jeg vil anbefale hvemsomhelst at søge hjælp hos Birgitte. "

"Jeg føler jeg har gennemgået en meget stor positiv personlig udvikling. Jeg er blevet meget mere velafbalanceret, mere positiv, mere sikker på mig selv, meget mere udadvendt. I det hele taget føler jeg, at jeg har fundet min identitet som person."

Få hjælp og støtte til at skabe forandringer på de områder af dit liv, der kræver din opmærksomhed.