The Hero´s Journey Masterclass
Eventyr, natur og reframing
Kend dig selv og din indre eventyrer. Få evnen til at reframe enhver udfordring privat og professionelt.
På denne Masterclass bliver du gennem 2 intensive dage ført igennem The Hero’s Journey. Du bliver udfordret mentalt og på alle dine sanser, så du vækker din indre eventyrer og opdager, at du rummer en dybere iboende inspiration, energi og udholdenhed. Efter denne masterclass er du i stand til at turde sprænge dine vante rammer, reframe enhver udfordring og sætte dig selv langt mere i spil i dit eget liv.
THE HERO´S JOURNEY
The Hero’s Journey er dén skabelon de fleste historier er bygget over. Den rummer faser lige fra kaldet efter eventyr og forandring, søgen efter det, der savnes, lidelsen og den indre styrke vi finder i de vanskelige begivenheder vi møder og den indre transformation, der følger, hvor vi kender os selv og er i stand til at møde udfordringer i livet med større styrke, visdom og kærlighed.
KEND DIG SELV – fortæl din skæbnehistorie og opdag de svar den allerede rummer
Når vi i skæret fra lejrbålet deler vores skæbnehistorier med hinanden, så opdager vi dem i os selv. Vi lytter til hinandens historier, giver feedback og finder metaforer, så vi får fat på de talenter og styrker, der gør os til de mennesker, vi er i dag. Resultatet er du får en stærk erkendelse af det fundament du står på og et solidt afsæt for de næste skridt, du tager i livet.
DU KAN MERE END DU ANER – hvis du kan det her, kan du hvad-som-helst
Når vi bliver udfordret fysisk og mentalt, så vækkes vores livskraft, energi og udholdenhed til live. Martin Spang Olsen træner os mentalt, så vi lærer, hvordan vi med mental fokusering og stimulering af åndedrættet kan klare både isbad og saunagus under høj varme. Når du oplever at være udenfor din komfort-zone, får du en både umiddelbar og vedvarende oplevelse af din enorme personlige mentale styrke og udholdenhed, der booster dit selvværd og din selvtillid.
DU SPRÆNGER RAMMERNE – og finder tilliden og styrken til at sætte dig selv langt mere i spil
Det er, når vi bliver stille med os selv, at vi kan høre, hvad der bliver kaldt på. Det er i dialogen og nærværet med ligesindede, at vi stimulerer evnen til at lytte – både til os selv og til andre – og bliver bevidste om os selv. Din historie, erfaring og talenter er fundament for den energi og handlekraft, som bringer dig styrket videre.
Ring gerne for en uforpligtende samtale 20 61 32 36
- udvidet feedback om dig og dine talenter fra mennesker, der oplever dig, som du er – i nuet.
- indsigt i hvordan en særlig skæbne-begivenhed viser dine talenter og styrker.
- adgang til din livskraft, der frisætter din kreativitet, udholdenhed og handlekraft.
- metoder, der gør, at du fremover takler kriser og modstand med endnu mere mental og fysisk styrke.
- der er leder, specialist, iværksætter eller selvstændig
- føler dig mere eller mindre fastlåst eller uinspireret.
- har lyst til at åbne for andre veje og en anden udvikling i dit liv end et traditionelt lederkursus med. klasseundervisning giver.
- vil lære dig selv bedre at kende.
- vil udfordre dig selv mentalt og fysisk for at få adgang til dine mentale og fysiske styrke.
- er i stand til at reframe begivenheder og finde styrken i modstand.
- er du styrket i dit personlige lederskab og bevidst vælger at tage lederskab for dig selv og andre.
- er bedre til at takle udfordringer, stress og kriser i hverdagen.
- er mere nærværende og bedre til at lytte
- er mere direkte i din kommunikation.
FORMEN
The Hero´s Journey foregår uden for klasseværelset og i naturen. Vi kombinerer open-air undervisning, historiefortællinger rundt om bålet, walk-and-talk i naturen, stilhed, mentaltræning, åndredræt, isbad og saunagus.
FACILITATORER
Tine Gaihede
Tine er cand.polit, executive coach og samarbejdspartner for ledere i visionære virksomheder, som ønsker at transformere forretning og organisation i konstant forandring. Hun arbejder typisk med ledere i store, globale virksomheder med base i Danmark eller Nordeuropa og har coachet indenfor mange brancher; IT, Finans, Energi, Transport, Pharma, Retail, Viden, Byggeri, Teknologi, Mode & Livsstil, Medier, mm.
Birgitte Breving Christoffersen
Birgitte er cand.-merc., business- og lifementor, intuitiv vejleder, krops- og energiterapeut, underviser, foredragsholder og rejsearrangør. Hun har igennem 15 år udviklet Clear Mind Open Heart-metoden, der hjælper mennesker med at styrke deres personlige lederskab privat og professionelt og aktivere deres skjulte ressourcer og naturlige potentiale fysisk, mentalt og spirituelt.
GÆSTETRÆNERE
Martin Spang Olsen
Henrik Frydkjær
DET PRAKTISKE:
Sted:
Kragerup Gods, Kragerupgaardsvej 33, 4291 Ruds Vedby, +45 58 26 12 50, info@kragerup.dk
Tid:
Lørdag d. xx.xx.xx kl. 10.00 til søndag d. xx.xx.xx.kl. 16.00
Pris:
Xx kr inkl. moms
Prisen dækker:
Fuld forplejning fra lørdag frokost til søndag eftermiddag. Overnatning i shelter med en anden deltager af samme køn inkl. sovepose, hovedpude og liggeunderlag. Tillæg for overnatning på godset xx kr. Snack, kaffe, the, vand, kage.
Medbring selv:
Masser af varmt tøj, regntøj, skiftetøj, fodtøj, badetøj, badekåbe og 2 håndklæder. Evt. ekstra underlag til at ligge på i shelteren. Skrivegrej og papir.
Betingelser:
Din tilmelding er registreret, når indbetalingen er modtaget. Vi følger udviklingen ift. Covid19 og myndighedernes løbende ændringer i retningslinjerne. Må masterclassen aflyses pga. myndighedernes anbefalinger, så får du besked på sms og du får dine penge tilbage. Bliver du selv syg og må aflyse, så får du xx kr. tilbage.