KROPS- OG ENERGITERAPI
FØR påbegyndt behandling
Jeg har altid haft lændehold og været sygemeldt i 3 år pga. hovedpine. Jeg har desuden ondt i nakken og er kronisk forkølet.
EFTER afsluttet behandling
Jeg ser nu langt flere dybder, muligheder og konsekvenser; motivationen er utrolig stor hos mig. I det første stykke tid var jeg totalt ødelagt på selve healingdagen; men ellers er min psyke og fysik stille og roligt blevet stærkere. Hovedpinen, lændehold og ondt i nakken er næsten helt forsvundet. Der er sket så mange positive ting i mit liv og min verden. Jeg føler i den grad at jeg har fundet mig selv igen. Værdier, som i en rum tid både føltes forkerte og hule, har fået ny plads og betydning.
KROPS- OG ENERGITERAPI
FØR påbegyndt behandling
Psykisk er jeg i gang med for alvor at frigøre mig fra gamle nedarvede mønstre, såsom følelsesmæssig afhængighed, manglende evne til at mærke hvad jeg ønsker og holde fast i det – også selvom der er fare for at blive afvist af dem jeg elsker, evnen til at holde fokus på mine primære opgaver frem for at løse en masse mindre opgaver først.
EFTER afsluttet behandling
Healingen har hjulpet mig ved at give mig mere ro, en større stabilitet i min fysik og psyke og har virket beskyttende og udrensende. Jeg kan godt mærke forskel mellem de perioder, hvor jeg bliver healet regelmæssigt, og de perioder, hvor jeg ikke bliver.
KROPS- OG ENERGITERAPI
FØR påbegyndt behandling
Jeg føler mig som en lille sky, der svæver rundt i stormvejr, og det ønsker jeg ikke. Jeg bruger utroligt meget energi på at prøve at forstå, hvorfor så mange af mine drømme ikke er blevet realiseret – drømme om fællesskab, alternativ levevis for mig og min familie.
EFTER afsluttet behandling
Jeg føler en så stor forandring, at jeg ikke kan beskrive det fyldestgørende. Jeg har fået en enorm handlekraft og mod til at se på nogle ting, som jeg har undladt at tage stilling til i mange år. Men meget kort kan jeg beskrive det som adgang til min enorme indre styrke og indsigt.
KROPS- OG ENERGITERAPI
FØR påbegyndt behandling
Jeg er ikke særlig god til at vise mine følelser, især ikke de negativt ladede som at græde, være sur og utilfreds mm. Vi er nået frem til, at det var min måde at tackle det at være storesøster på, nemlig at få anerkendelsen af at være den gode og perfekte storesøster. I det hele taget er jeg meget drevet af anerkendelse og ros. Jeg skal være superkvinden der kan det hele og lidt mere end de fleste. Alligevel ved jeg ikke hvor jeg vil hen med mit liv og har rejst en del og har stadig ikke fundet mit drømmejob.
EFTER afsluttet behandling
Som en del af min personlige udvikling kombinerede jeg en del behandlingsmåder i min proces. Ud over healingen gik jeg til psykolog, fysioterapeut og massør. Alt dette gjorde tilsammen, at jeg nu er en meget mere afbalanceret kvinde, der er blevet bedre til at sige fra, har en langt større forståelse af egne reaktionsmønstre og kroppen, som var helst spændt ud, er nu tilnærmelsesvis afspændt.
krops- og energiterapi
FØR påbegyndt behandling
Lige nu opfatter jeg min tilstand som et batteri, der i mange år har været brugt ekstremt hårdt, og som nu er til genopladning og balancering.
EFTER afsluttet behandling
Det væsentligste jeg har bemærket i forløbet er, at en gammel, gammel frygt er renset ud. Den er kommet op til overfladen i forbindelse med en hel række begivenheder, og det har så været muligt at se den i øjnene og fjerne den.
Denne udrensning og oprydning er jeg sikker på er kommet som en følge af healingen, for det er en frygt, som har siddet der i årevis, og som jeg til dels har været klar over og som jeg har arbejdet med. Men jeg har ikke selv kunnet få fat om roden af den, men det har healingen gjort, så den slap rødderne i mit sind og kom ud i lyset.
Anbefaler Birgittes meditationer
Anbefaler Birgittes meditationer på det varmeste. I en periode med meget søvnbesvær og myldertanker begyndte jeg at lytte til Birigttes "Lyset og de fem elementer". Efter blot to dage sov jeg igennem en hel nat og fik vendt den onde spiral. Jeg lytter fortsat med stor fornøjelse og ved, at meditationen healer mig på celleplan. Skøn stemme og dejlige baggrundslyde øger oplevelsen - og selvom det tager tid, så har jeg brugt mere tid på ikke at kunne sove, så det er hvert et minut værd at gøre for mig selv. Connie.
Clear mind open heart-session
HYPNOTERAPI DER RYKKER !
Fokuseret, inspirerende og årvågen. Så kort kan det siges om Birgitte og hendes hypnoterapi forløb. Det er fantastisk. Opfølgningen gør at jeg føler mig i trygge hænder. Er glad for at kunne anbefale det videre! Tine
clear mind open heart session
ET FORLØB HOS BIRGITTE ER VIRKELIG ET FORLØB, DER RYKKER.
Jeg har gennem mange år været igennem flere forskellige af Birgittes forløb både personligt og business relaterede og med brug af flere forskellige teknikker. Det har altid været med største tilfredshed og med et super resultat.
Birgitte er empatisk og professionel og forstår virkelig at sætte den enkelte klient i fokus. Specielt ét forløb skiller sig ud for mig..og det er mit sidste forløb, hvor jeg havde været gennem 3 traumatiske hændelser indenfor en måned både personligt og i forhold til min business.
Jeg var en skygge af mig selv og var klar over, at jeg var nødt til at gøre noget aktivt for at komme videre og dermed op igen..og jeg var IKKE i tvivl om, hvem jeg skulle kontakte. Allerede efter 2 sessioner havde jeg med Birgittes hjælp lavet en U-turn og var derfra stødt og roligt på vej tilbage og jeg vil aldrig være i tvivl om, hvem jeg kontakter, hvis noget lignende sker igen. Lone de Bie
Clear Mind open heart session
Unik kombination af coaching, eksistentiel rådgivning og hypnoterapi hos Clear Mind. Open Heart v/ Birgitte Breving Christoffersen. Birgitte har en helt særlig kombination af proffessionel indsigt og omsorg, som betyder, at hendes sessioner åbner veje for udvikling på de planer, der virkelig er vigtige - de eksistentielle, spirituelle og de jordiske. Berit
KROPS- OG ENERGITERAPI
Allerede fra start følte jeg en dyb ro, som bredte sig i hele kroppen. Gennem hele sessionen følte jeg mig i bogstavligste forstand i de bedste og tryggeste hænder. Jeg oplevede både varme, lethed, farver, billeder og energiudladninger. Og her bagefter føler jeg mig afslappet, glad, afklaret og taknemlig. Alt foregik på mine præmisser og med udgangspunkt i hvad, jeg søgte ved healingen. Tusind tak, Birgitte for at give mig ro og balance i en personlig svær tid. Jeg - min krop, mit sind - havde i den grad brug for healing, og det fik jeg. Jeg kan på det varmeste anbefale Birgitte. /Marie
KROPS- OG ENERGITERAPI
I begyndelsen af en personlig krise opsøger jeg Birgitte for, at få fjernhealing. Jeg søgte efter indre ro og vejledning. Det var en vild oplevelse hvor jeg efterfølgende følte en ro og fred i mit sind. Birgitte er et utroligt varmt og indfølende mennesker som man roligt kan lægge sin sjæl i hænderne på. Jeg kan varmt anbefale hende. Charlotte
KROPS- OG ENERGITERAPI
Hej Birgitte. Jeg håber, at du har det godt, og at du er kommet godt ind i det nye år. Jeg har det selv alle tiders. Jeg er kommet rigtig godt ind i det nye år. Jeg er blevet helt helbredt mht. min angst. jeg kan nu mærke effekten fra healingen på min krop, så jeg er bare over lykkelig i øjeblikket. Så jeg ville bare sige tak for hjælpen, du har været en stor støtte for mig. Jeg ville bare have, at du skulle have besked.
KROPS- OG ENERGITERAPI
Fantastiske oplevelse med healing af både min søn og jeg. Da jeg var gravid med min skønne søn havde jeg mange komplikationer og dermed mange bekymringer. Birgittes healing gav mig ro mod.
Da min lille søn på nu 9 måneder havde været syg på tredje måned opsøgte jeg endnu engang Birgitte, efter endnu en lang og søvnløs nat fyldt med gråd og bekymringer. Da vi befinder os midt i corona stormen forslog Birgitte fjern healing. Birgitte fjernhealede Buster mandag og havde en vild virken på den lille manden som var efterfølgende var ekstrem mild, glad og sov gode lange lure. Tirsdag gentog vi behandlingen og det har haft øjeblikkelig virkning. 1000 tak for hjælpen både til mig og min skønne søn! Ann-Sofie
KROPS- OG ENERGITERAPI
Allerførst et kæmpe TAK til dig Birgitte fordi du er den du ER ❤️ Uselvisk og fyldt med flydende næstekærlighed ! Det er med stor taknemmelighed og glæde min mand og jeg har deltaget i den daglige fjernhealing ( hm..føles bare slet ikke fjern 😉) som du formidler. Jeg oplever energien som meget præcis og uden 'dikkedarer' : ' vil jeg være med eller ikke ? Valget er mit ! Ingen pres - men ' vi er her' og stiller hele Universet til rådighed... hvis jeg vil tage ansvar !!! Essensen er helhed ! Men jeg/vi kan ikke 'lege' healing... vi ER healing. Og det er en meget vigtig erkendelse. Og den tillid som for mig klart forstærkes igennem disse healings - byder op til at jeg mere end nogensinde før tager et fællesansvar for helheden. Undervejs er jeg blevet budt op til ' dans' - og har da godt nok ind imellem følt at gulvet var lidt glat. For et flow lige efter at opdage at en knude er blevet løsnet op og jeg lige har flyttet et gammelt focus til en ny destination. En befrielse i det indre som har manifesteret sig ligeledes i det ydre. Så stor stor taknemmelighed. Jeg/ vi ønsker dig ALT GODT fremover i dit virke - og kan kun anbefale dig og dit arbejde til det ypperste ❤️🙏❤️ Tak.
KROPS- OG ENERGITERAPI
Kære Birgitte, Jeg ville have ringet til dig i dag, men nåede det ikke, så jeg skriver i stedet for. De sidste par måneder hvor jeg har modtaget healing fra dig psykisk såvel som fysisk må jeg sige, at jeg kan mærke en markant bedring på begge planer. Efter udrensning og bearbejdning tænker jeg meget mere klart og positivt. I onsdags fik jeg tømt de fire cyster som det viste sig at jeg havde fået. Og modsat den sidste oplevelse var denne meget positiv. Det er meget svært nu at se negativt på tingene. Jeg har fået energi og redskaber til at bearbejde nogle ting – og så har jeg jo samtidig været så heldig at jeg har fået vikariat. Jeg er taknemmelig for at du gav mig mulighed for at betale et mindre beløb end det normale, så jeg kunne modtage healing. Jeg er sikker på at jeg vender tilbage på et senere tidspunkt, så foreløbigt tak for denne gang og hav en dejlig sommer.
Clear mind open heart session
"Så har jeg været hos Birgitte igen. Denne gang var jeg på en sjælerejse.
Det var en meget speciel og helt fantastisk oplevelse og jeg fik svar på præcis det, jeg bad om at få svar på. Min indgangsvinkel til at tage på en sjælerejse var ret konkret og jeg havde på forhånd skrevet min spørgsmål ned på et stykke papir. Samtidig er det vigtigt for mig, at jeg selv kommer frem til svarene, og netop derfor var en sjælerejse for mig den helt rigtige metode.
Efter 2 1/2 time havde jeg fået svar på samtlige spørgsmål - eller rettere jeg havde i en trance tilstand selv svaret på dem - og jeg var helt afklaret. Det var virkelig en dejlig følelse. Svarene var enkle, nogle af dem overraskende og helt rigtige.
Jeg har efterfølgende brugt flere dage på at trykprøve svarene, stille spørgsmålstegn ved dem, analysere dem og de er stadig enkle og helt rigtige.
Sjælerejsen startede med, at Birgitte lagde mig i dyb hypnose. Det vidste jeg godt på forhånd, hun ville gøre og jeg var ærlig talt noget skeptisk, var ikke sikke på, at det ville lykkes at komme i trance, for jeg har ikke nemt ved at slippe kontrollen, men i trance kom jeg og i den tilstand tog Birgitte mig med på en rejse, hvor alt var trygt og godt.
Det kan være grænseoverskridende at kaste sig ud i en sjælerejse - og det var det for mig - men Birgitte guidede mig på en meget tillidsfuld og kærlig måde både inden vi gik i gang, undervejs og bagefter, da vi debriefede forløbet.
Jeg kan kun opfordre alle til at prøve det. Udover konkrete svar på de spørgsmål, du stiller, får du også en dyb indsigt i dig selv, i hvad meningen med netop dit liv er, og hvilke værdier, der er vigtige for at du lykkes. Jeg fik klare svar og retningslinjer, og det er nu mit ansvar at forvalte og handle på den indsigt jeg har fået. Tak Birgitte!!!" Marie
krops- energiterapi
Jeg har oplevet forløbet som en dejlig rejse ind i mig selv. Jeg har fået forløst/opløst nogle lag, og jeg har også fået indsigt i nogle sider i mig selv. Healing er en meget behagelig måde at forbedre sin livskvalitet på. Og man skal ikke tage fejl, selv om man ikke mærker noget under selve healingen, for det kommer bagefter. Jeg tror, at det at være i et healingforløb også virker selvforstærkende, for man kommer til at udstråle ”noget”/en energi, som man får tilbage igen i samværet med andre mennesker. Det kan være såvel på arbejde som blandt venner.
kROPS- OG ENERGITERAPI
MEGET UNIK OG KÆRLIG HEALINGSKRAFT
"Jeg fik kontakt allerførste gang med Birgitte, hvor jeg stod midt i en dybt rystende livskrise omhandlende mit barn, og hvor jeg søgte akut healingshjælp hos frivillige healere.
Jeg fik fjernhealing hver aften fra forskellige healere i omkring to uger, men Birgittes healing skilte sig ud med det samme ved at være helt særlig mærkbar og effektiv for mig. Powerful, smuk, blid, dybt afslappende og også aktiverende. Jeg følte jeg kom Hjem. Fik lov at mærke at komme hjem. Hjem til mig selv simpelthen. Min sjæl, mit højere selv, mine guider...(gik det sidenhen op for mig, det var). Jeg oplevede hvordan jeg blidt og omsorgsfuldt blev pakket ind i lys og kærlighed, og det slappede mig fuldstændigt af, og bragte mig i en tilstand, hvor jeg både dybt forløste følelser og også blev ladet op med fornyet livsmod og energi, tiltro til livet og mig selv.
Den Aller første gang blev starten på en lang række af healinger over de 9 år, jeg nu har kendt Birgitte. Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skulle have gjort uden Birgittes fjernhealinger og hjælp i de akutte kriser jeg har stået i. De har holdt mig oppe og båret mig igennem, og jeg vil altid være dybt taknemmelighed for universet sørgede for at bringe os sammen dengang, og stadig også nu for dit altid enorme generøse og varme hjerte, Birgitte. Det betyder bare ALT for mig. Så TAK igen, kæreste Birgitte, for alt du er og giver! :)
De meget smukke visioner og kontakt til højere visdom og vejledning jeg meget ofte oplever at få under Birgittes healinger. oplever jeg er helt unikt og særligt ved at modtage Birgittes healinger.
Jeg ved ikke hvad det er der gør det, men måske er det sådan, at Birgittes healing åbner op for at jeg kan se det hele fra et højere plan og perspektiv. Det er altid meget spændende på den konto for mig at modtage healing fra hende, da jeg aldrig helt ved hvilke åbenbaringer eller eventyr, der åbner sig for mig. Jeg kan kun på det allervarmeste anbefale Birgittes healingsessioner! De er simpelthen guld værd!" Bettina
kROPS- OG ENERGITERAPI
Birgitte, Jeg synes din healing har gjort underværker allerede. For første gang i MEGET lang tid, kan jeg ”trække vejret”, og få gåsehud når jeg hører noget musik jeg holder af. Jeg har dog grædt en del, men på den ”fede” måde anonym
KROPS- OG ENERGITERAPI
Hovedet var bare tømt. Akkurat som du havde tømt hele harddisken, jeg bare sad og observerte uten at tænke, bare kikket på omverden. Jeg måtte bare ud og gå langs gaderne - og så kom ideene. Det var en fantastisk følelse - akkurat som jeg fikk sletttet harddisken, ryddet opp i den sådan at jeg kunne få orden i alle tanker, ting og uoppgjorte saker. Og jeg startede med at rydde opp i alle de ting som var ugjorte hjemme og erhversmessig og som havde ligget i de 3 uger jeg havde vært syg. Jeg tror nok vi alle trænger til en "oprydning" ind imellem, og jeg kommer til et gøre dette mere for at få inspirasjon og energi til nye projekter. En energioppladning kan man kalde en sådan session med Birgitte.
KROPS- OG ENERGITERAPI
Jeg har lige lyst til at fortælle, at jeg er i healing forløb hos netop Birgitte Christoffersen og er dybt imponeret af hendes arbejde og meget overrasket over effekten af healingen - jeg gik ind i forløbet med en vis skepsis, men må sige, at det virkelig rykker på nogle vigtige og centrale områder i mit liv. Og så er Bigitte Christoffersen et varmt og professionelt menneske, så jeg kan virkelig anbefale jer at tage imod dette gode tilbud, hvis I har noget i jeres liv, som trænger til opmærksomhed
KROPS- OG ENERGITERAPI
Birgitte er et lyst menneske, som jeg nærer den største tiltro til. Hun giver meget, når hun behandler. Det føles som om hun ”skubber” kroppens gamle energi ud og fylder den op med ny, ren og lys energi. Jeg vil anbefale hvemsomhelst at søge hjælp hos Birgitte. Det kan kun blive en positiv oplevelse.
KROPS- OG ENERGITERAPI
Jeg oplever Birgitte som en meget kærlig og givende behandler. Som har fravalgt en anden livskurs og bevidst valgt denne, fordi hun ikke kan lade være. Det er meget vigtigt for hende at hjælpe andre. Hun henter ”kræfter”/energi ned, som om hun var en slags antenne, og hun giver dem videre. Dvs. man FÅR, når man er sammen med Birgitte.
KROPS- OG ENERGITERAPI
Forløbet var professionelt lagt an og omgivelserne var altid præget af overskud, hvilket gælder både behandleren og de fysiske omgivelser. Det jeg føler mig helt tryg ved er, at behandleren aldrig forsøgte at levere mere end hun kunne, dvs. hun overskred på intet tidspunkt sin egen formåen blot for at tækkes en uudtalt forventning hos mig og dermed leverede hun en sober og troværdig behandling. Under selve behandlingerne oplevede jeg aldrig nogle spontane helbredelser eller epokegørende fysiske manifestationer. Hvad jeg fik var en følelse af total afslappelse og senere en fornemmelse af at være i ro inde i mig selv og opbygge en solidt overblik over min egen livssituation.
KROPS- OG ENERGITERAPI
Birgitte er et meget roligt og positivt menneske, som ikke virker påtrængende på nogen måde. Jeg føler jeg har gennemgået en meget stor positiv personlig udvikling. Jeg er blevet meget mere velafbalanceret, mere positiv, mere sikker på mig selv, meget mere udadvendt. I det hele taget føler jeg, at jeg har fundet min identitet som person. Jeg vil helt sikkert anbefale healing hos Birgitte til andre. Ikke mindst til personer som har problemer med at finde en vej i livet.
KROPS- OG ENERGITERAPI
Jeg vil anbefale healing og i særdeleshed Birgitte til alle, der har brug for at få den fornødne ro på til at kunne mærke efter, før vigtige beslutninger skal tages.
KROPS- OG ENERGITERAPI
I maj 06 fik jeg konstateret en tilbagevende tarmkræft. Svulsten sad denne gang sad på indersiden af venstre balle oven på den nerve der bl.a styrer venstre ben. Jeg blev behandlet med 27 gange stråler, som halverede svulsten. Efter tilbud om operation som ville invalidere mig, fravalgte jeg den behandling og søgte alternativt bl.a. Dakinihealing. Jeg mærkede nogen særligt kraftige energier, når Birgitte lagde sine varme hænder direkte på det angrebne område. Igennem ca. 3 mdr. brugte jeg healing sammen med akupunktur og en Ct. skanning påviste ingen negative forandringer. Da jeg efter de 3 mdr. blev tilbudt kemo valgte jeg modellen "livrem & seler" Efter 3 ud af 6 kemobehandlinger, var svusten væk.
KROPS- OG ENERGITERAPI
Nu vi bevæger os i den "alternative" verden med visualisering, vil jeg fortælle at jeg, da det så småt var ved at gå op for mig, at jeg er kronisk syg, fik hjælp af en veninde som er healer. Hun læste straks alt om MCS på MCS-Danmark og i løbet af ganske få døgn ændrede hun sit hjem og udskiftede alle deres produkter, så jeg kan komme der frit og være sammen med dem uden problemer. Det var jo i sig selv helt vidunderligt! Yderligere gav hun, Birgitte, mig på eget initiativ krisehjælp, forstået på den måde, at hun dels healede mig efterfulgt af samtale, og dels lavede vi, på hendes initiativ, sammen en oversigt over fremtidens muligheder på alle leder og kanter. På det tidspunkt var jeg hamrende syg, og kunne ikke se nogen fremtid - men hendes fantastiske evner, enormt positive energi og klarsynede ro, hjalp mig til en erkendelse af sygdommen og til at få øje på de positive sider i det nye liv - som fx hvordan man kan vælge at se at MCS også kan berige ens liv......at man lærer noget nyt fx om sig selv, og at der åbner sig andre døre........ Hun hjalp mig til at finde mod til at bære maske - og til at leve et nyt liv........... Ganske enkelt så ved jeg ikke hvad jeg skulle have gjort uden hende - jeg er sikker på, at jeg fortsat ville have været i færd med en hård og langsommelig erkendelsesprocess. Jeg tænker at måske andre med MCS gerne vil vide hvor de kan komme til en duftfri healer eller få besøg af én !! Eller lære selv at heale. Da hun har mig ret tæt inde på livet, ved hun jo rigtig meget om MCS, samt hvad det fører med sig i hverdagen.
KROPS- OG ENERGITERAPI
Hej Birgitte. Jeg vil lige fortælle dig, at jeg bare har fået det så godt. Inden for de sidste par uger er tingene endelig vendt og blevet positive :-) Det er næsten så jeg er nødt til at knibe mig selv i armen, så svært er det at forstå den forandring der er sket. Jeg er glad, har fået rigtig meget energi, overskud til at sige fra, overskud til at gøre gode ting for mig selv, bl.a. motion er jeg kommet i gang med. Der er alligevel ting jeg gerne vil arbejde videre med, min allergi og astma, min selvtillid kunne stadig blive bedre og så skal jeg have nogle redskaber til at kunne lære at slappe bedre af, så derfor vil jeg i nærmeste fremtid bestille en tid hos dig igen og så glæder jeg mig til at se hvilke mirakler der så vil ske. Mange kærlige hilsner og god dag
KROPS- OG ENERGITERAPI
Kære Birgitte, Jeg synes, det er så dejligt at komme hos dig. Jeg bliver fuldkommen afslappet under behandlingen og dine hænders berøring gør mig fuldkommen rolig. Min nakke, der har været meget stiv, dårlig og smertefuld i mange år er nu faktisk gået i orden og jeg kan sige, at der ikke er noget i vejen længere. Ned langs ryggen ved ballerne og ned i højre ben er smerterne forsvundet. Smerterne kommer nu kun, hvis jeg selv overanstrenger mig. Jeg bliver fuldkommen afslappet hos dig og når jeg går hjem føler jeg mig som et helt andet menneske. Jeg glæder mig til at komme tilbage, når jeg føler, at jeg trænger igen. Det er den bedste oplevelse jeg har haft længe.
KROPS- OG ENERGITERAPI
Hej Birgitte, Jeg var til behandling hos dig i sidste uge og vil hermed gerne melde tilbage om, hvordan jeg har det. Efter selve behandlingen havde jeg det simpelthen så godt. Det var svært at få smilet væk, fordi jeg følte mig så glad. Da jeg nåede hjem efter at have hentet børn og fik sat mig ned i sofaen, så blev jeg så træt, at jeg næsten ikke kunne holde mig vågen. Hele kroppen føltes meget tung, og jeg kunne ikke tage mig sammen til at lave noget. Dagen efter kunne jeg mærke inde i mit hoved, at der ligesom var mere ro, hvis du forstår hvad jeg mener. Som om at puslespillet var blevet lagt rigtigt igen. Jeg følte og føler mig stadigvæk mere afslappet end før. De ufrivillige øjenbevægelser, som jeg havde under behandlingen, siges at være tegn på, at man reagerer på behandlingen. Det har jeg læst i "Den nye healingsenergi" af Eric Pearl som jeg er ved at læse. Alt i alt må jeg sige, at det var en meget positiv oplevelse, og jeg vil meget gerne have flere behandlinger på et senere tidspunkt. På mandag rejser jeg, så når jeg kommer hjem, vil jeg kontakte dig for en ny dato. Tusind tak for en god oplevelse. Kærlig hilsen
fyraftensmøde
Tusind tak for en fantastisk aften i Phendeling igår d. 14. september, sammen med skønne mennesker. Tak for din guidet meditation kære Birgitte Breving Christoffersen. "One of a kind" Der sker bare noget helt specielt på en dybere plan. Jeg glæder mig allerede til næste gang om 14 dage
FYRAFTENSMØDE
Allerede efter en enkelt workshop med Birgitte har jeg fået gode redskaber som jeg tager med mig videre, og som jeg allerede har mærket gavnen af. Birgitte har en varm og ligefrem tilgang til tingene, og det er bestemt ikke sidste gang jeg deltager i én af hendes workshops.
Stå i din power - workshop
Kære Birgitte Håber at du så småt er godt i gang med den nye uge. Nu er jeg ved at være klar til at give dig lidt tilbagemelding på workshoppen - det hele skulle lige bundfælde sig :-)Det betød så meget for mig at blive indbudt og være med og jeg har faktisk haft en ret forunderlig oplevelse efterfølgende. De første par dage mærkede jeg ikke rigtig noget, men så kom energien! Med fuld fart. Helt vidunderligt. Det var en frisk, glad foretagsom ny energi, som jeg elskede! Med den nye energi fulgte et gåpåmod og en måde at give slip på megen angst og ambivalens. Jeg tror nærmest aldrig før, at jeg har oplevet så stor drivkraft og konstruktiv energi. Jeg fik pludselig en masse fra hånden (SKØNT), fik smidt ud og ryddet ud i kælderen, inviteret de nye naboer ind til kaffe osv osv - ting, som jeg har tænkt på i lang tid, men bare ikke har kunnet tage mig sammen til. Vupti, vupti - så var det gjort. Pludselig var jeg i stand til at træffe beslutninger, som jeg har bøvlet og stået i stampe med længe. Jeg havde nemmere ved på arbejde at kontakte folk, som jeg ikke kendte - og det var som om tingene lykkedes bedre og lettere. Tænker på healingen af ham på workshoppen, der gerne ville være mindre “doven” - ikke have så meget modstand på de ting, han skulle gøre - det er som om det også har ramt mig :-) En særlig historie er, at jeg for nylig har taget min gamle interesse, keramik, op og går bare på et FOF kursus. Vil så gerne have mulighed for at øve mig i at dreje noget mere, da det tager lang tid at blive god til. Midt i dette vidunderlige energiboost besøgte jeg en tidligere kollega, som har samme interesse, blev inspireret af hendes værksted og besluttede mig for at købe en drejeskive og en ovn, altså få mit eget lille værksted! Noget, jeg altid har tænkt som helt uopnåeligt! Og nu er jeg i gang med forberedelserne. Helt fantastisk. Den nye energi kunne dog også kamme over og bliver en form for urolig energi - det var som om den indimellem også skulle “tøjles” og balanceres. Men så lavede jeg bare mit yin yoga program fra Birgitte Bülow og så fandt det et leje, der var behageligt at være i. Nu kan jeg mærke, at jeg er ved at være tilbage på “normalt” energiniveau (desværre :-) ), men hvor har det været vidunderligt at mærke og at vide, at det er en mulighed. Som relativt ny i den spirituelle verden var det meget trygt og godt at være i dine hænder hele weekenden. Du holdt rummet med lethed på så tryg og troværdig en måde. Det var så let at være i stemningen, som var seriøs, men uden at blive selvhøjtidelig. Det var en super balance. Din troværdighed var hele tiden til stede og fx sagde du på et tidspunkt: “Ja, altså - jeg kan ikke mærke noget i hænderne, når jeg healer - så jeg må bare tro på det”. Ja - tænkte jeg - og så er det jo bare sådan det er. Nemt at forstå og en nedtoning af forventninger til at mærke noget helt specielt og anderledes, når man healer (eller øver sig). Det gjorde det langt lettere for mig at være nysgerrig og åben ifht min egen proces. Og så dine ord om, at vi indimellem åbenbart skal lære gennem lidelse. Hårdt, men jo sandt og realistisk. Dejligt at få bekræftet, at den lidelse, vi møder og healingen godt kan gå side om side - at det ene ikke udelukker det andet. (Det er sikkert helt åbentlyst, men den tanke faldt mig ind!)I det hele taget fik jeg det indtryk, at healing jo ikke “udelukker” noget andet. Med andre ord - vi kan sagtens leve vores jordiske, pragmatiske hverdagsliv og forene det med det spirituelle. Sikkert også åbentlyst, men meget dejligt for mig at møde denne tilgang på din workshop. Det var så givende på alle måder. Programmet var rigtig fint. Der var så god veksling mellem øvelserne, hvor der både var plads til det fælles og til at øve sig og være i kontakt i små grupper eller par på kurset. Jeg glæder mig til igen at deltage på dine kurser, når det lige kommer til at passe ind.
Stå i din power - workshop
Jeg havde længe set frem til og glædet mig extraordinært meget til at deltage i Birgittes weekendworkshop ”Stå i Din Power”, da jeg ved af personlig erfaring hvor powerfuld Birgittes healingskraft er - så jeg både glædede mig og var superspændt og opsat på at blive indviet og trænet i den særlige Dakinihealing. Det blev en enorm dyb, intens, lærerig, smuk og meget sansende weekendworkshop på alle måder – i selskab med en skøn gruppe af kvinder. Mange af os kendte ikke hinanden på forhånd. Nogle kom med veninde eller bekendt. Jeg kom alene, men følte mig med det samme mødt og meget tryg. Birgitte formåede med sin varme, sit lattermilde væsen og åbne hjerte med det samme at skabe et åbent og trygt rum - som jeg tror ingen var i tvivl om, at vi kunne være i med alt hvad vi var. Vi fik lækker cacao som en åbning til dagen, og som satte sin egen fine, intime og særlige stemning. Birgitte ledte os med dyb professionel kompetence gennem begge dage og workshoppens program. Jeg følte mig både holdt og vejledt på fornemmeste vis. Birgitte øste gavmildt og åbenhjertigt ud med både personlige historier og professionelle erfaringer og viden. Vi lærte bl.a. særlige og meget powerfulde teknikker til at transformere og forløse følelsesmæssige og mentale blokeringer. Det blev også en stærk oplevelse for mig at udveksle healing med min makker. Jeg blev bekræftet i at jeg kan stole på det jeg ser og mærker. I det hele taget at være i et forum med kun kvinder var faktisk ret særligt, det skabte et særligt intimt rum for at kunne dele uden filter, syntes jeg. Jeg lærte SÅ meget på bare to dage. TAK Birgitte for dit altid åbne og varme hjerte - din dejlige måde at være på! Og min dybeste respekt for din visdom og dine kompetencer... Det mærkes tydeligt, at det bunder i levet liv og et dybt, solidt og dedikeret årelangt arbejde med personlig og spirituel udvikling. Jeg må også lige nævne den helt særlige atmosfære og energi, der er i Phendeling, lokalet, hvor workshoppen blev holdt. Perfekt og smuk ramme for workshoppen! Det inviterede i den grad til fredfyldt fordybelse og væren. Vi var også så heldige at blive forkælet med Gong Bad begge dage af Lone de Bie, hvilket fungerede så fint sammen med workshoppens program. Jeg havde ikke prøvet det før, og det var en stor oplevelse at modtage for mig - det gav en ekstra åbning og dimension af både næring, afslappelse, aktivering og energi til krop og sjæl. Alt i alt: PRØV DET! Jeg kan kun på det allervarmeste anbefale Birgittes workshop. Det var en stor og berigende oplevelse og gave for mig at være med. Tusinde tak for denne vidunderlige og dybe workshop endnu engang, søde Birgitte!
Stå i din power - workshop
Det har været en rigtig skøn weekend og en fantastisk oplevelse med plads og rummelighed til alle. En weekend fyldt med positiv energi og velvære for krop og sjæl. Birgitte er rigtig god til at skabe et trygt rum, så man har ro og lyst til at være med. Fedt at prøve healing af flere omgange, så man har noget med hjem og arbejde videre med. Skøn vejledning af Birgitte, så alle kunne være med. Jeg har fået nogle værktøjer, jeg kan bruge i hverdagen til at finde ro og fokusere lidt mere på mig og mine omgivelser.
Stå i din power - workshop
Workshoppen er en weekend med tid til ro, reflektion, erkendelse og selvforkælelse. Det var mit første møde med healing og jeg har egentlig aldrig været søgende og særligt spirituelt væsen; men nok snarere drevet af rationalitet, hjerne og fornuft. Jeg føler dog, at jeg tager en større ro og balance med mig og en erkendelse af, at man kan rykke meget ved at mærke efter, give lods og connecte med sig selv og med andre (andet?) Jeg elsker lokaler i Phendeling. De er som skabt til formålet. Birgitte er for VILD!
Stå i din power - workshop
Dejlig workshop. Fandt ro og ressourcer i mig selv. Gode teknikker som virker nemme at gå til. Dejligt fredfyldt lokale (Phendeling) og omgivelser. Fantastisk underviser, som guider med humor og jordforbindelse. Jeg tror på at jeg videregive god energi til andre (healing) og jeg har fået viden om at det er muligt at finde roen. Tusinde tak Birgitte.
Stå i din power - workshop
Det har været en overvældende oplevelse - og overraskende. Det har været et frirum med fuld tillid mellem deltagerne og accept af forskelligheder og behov Birgitte har givet god guidance og er god til at give plads til forskelligheder fx. at ikke alle oplever eller ser noget. Hun er god til at samle op på forskellige hændelser og har en fantastisk tilstedeværelse. Jeg har fået en bedre kontakt til energi - åbne og lukke af for den. Jeg har fået lyst til at afprøve healing.
Stå i din power - workshop
Ret grænseoverskridende - på den gode måde ! Jeg har opdaget jeg besidder en evne, som jeg ikke anede at jeg havde. Jeg kommer til at tage det videre - til selvhealing og til at forankre (endnu mere) kærlighed i min familie. Jeg havde ikke så mange forventninger; men har følt mig helt tryg, som jeg har været langt ude af komfortzonen. Faciliteterne i Phendeling er skønne. Der er ro fra det øjeblik man træder ind ad døren. BIrgitte er SKØN. Masser af latter, ingen selvhøjtidelighed, meget kraftfuld tilstedeværelse. Jeg har følt mig helt tryg og i gode hænder. Jeg har udforsket en helt ny og ukendt del af mig selv. Kunne mærke *energi* på en meget tydelig nærmest håndgribelig måde. Jeg har fået en bedre forståelse og personlig oplevelse af af at være kanal uden anstrengelse eller præstation. Præstation fylder normalt en del (for meget ...) i mit liv.
Stå i din power - workshop
Birgitte har givet en meget tillidsskabende indføring i et ret ukendt domæne. Hun skaber stor tryghed og en utrolig kravfrihed, der letter presset for at skulle præstere og øger muligheden for at være nærværende til stede Tak Birgitte - for at gå forrest med din historie og skabe rum for en utrolig grad af menneskelig accept. BIrgitte holder rummet fuldstændig. Skaber tydelig rammer og er kærligt inspirerende. Hun formidler tro på og tillid til egne evner. En meget tydelig guide. Sender/udstråler kærlig energi under hele workshoppen. (TAK!) Det er en vidunderlig oplevelse at komme til workshoppen med et andet udgangspunkt end sidst (anden sindstilstand) og blive taget lige så accepterende imod. Øger selvaccept. Dejlidt med konkrete øvelser og tekst på tryk. Det er skønt at arbejde med øvelserne igen - det føles pludselig mere kendt og muligt, samtidig med at jeg er nysgerrig på hvordan effekten er denne gang. Genopdagelse af, hvor skønt kvindefællesskaber kan være.
Stå i din power - workshop
Kæreste Birgitte! Jeg er fuld af beundring over, hvad du får til at ske! Både i weekenden hvor stemningen var intens og kærlig, nærværende og let. På en måde som gjorde at jeg selv kunne være tilstede og blive overvældet uden at blive væltet omkuld af alt hvad der foregik i rummet og hvad der gik for i mit indre på samme tid. Det var en ekseptionel lomme af kærligt energifyldt tilstedeværende liv, som jeg troede man skulle til blåt hav og varme strande og eksotiske omgivelser for at opleve så stærkt. Jeg forlod weekendens oplevelser med ro og glæde i hele min krop og sind. Der er faldet ting på plads i mig siden. Det har været ganske udramatisk og nok ikke særligt tydeligt i det daglige, men så alligevel...! Min grundtone har ændret sig. Jeg er mere i balance, har mere overskud, får taget hånd om flere ting, er mere til stede med de mennesker, jeg er sammen med. Og når jeg sådan sidder her og skriver til dig, så går det op for mig, at min opmærksomhed har flyttet sig mod at blive klar på, hvilke mennesker der har så stor betydning for mig, at jeg mere aktivt vil fastholde og udvikle vores relation. Og jeg har allerede handlet på det, hvilket har skabt mere glæde og gode oplevelser og udvikling. Samtidig ved jeg at jeg tiltrækker mennesker og de der aktivt vælger mig til, giver jeg tid og nyder samværet med i tillid til at det sker af en grund og jeg skal bare tage imod og være. Det er en stor glæde! Den mest konkrete beslutning, der kom ud af wekenden var, at jeg vil til New Zealand i april. Jeg har endnu ikke booket billetterne, men jeg har fået aftaler i stand dernede og er i færd med at planlægge, hvordan min rejse skal forløbet. Det bliver første gang at jeg vælger at rejse for min egen skyld og med mit eget formål. Det er så spændende og udviklende på en anden måde. Og alt dette, kæreste Birgitte, har du og det, du kan og gør, faciliteret i løbet af de måneder, hvor vores kontakt har været tættere end nogensinde før. Det er jeg dig dybt taknemmelig for! Jeg giver videre af det, du inspirerer mig med og lærer mig. Og så spreder jeg budskabet om din hjemmeside og kurset i marts, for jeg ønsker at flest mulige får lov at opleve, hvad sådan et par dage kan gøre af godt!
Stå i din power - workshop
Jeg kom helt forudsætningsløs; men meget nysgerrig. Jeg er blevet bevidst om, hvor meget kraft jeg har, hvor meget jeg er støttet og hvor meget tillid og tro jeg skal have til min intuition. Jeg er meget overvældet og taknemlig. Det har været en helt vidunderlig weekend, hvor jeg har følt mig fuldstændig tryg, selvom mange øvelser har været helt nye og grænseoverskridende for mig. Jeg har lært SÅ MEGET, som jeg er sikker på, at jeg vil gøre brug af fremover - når jeg altså først har fordøjet og taget alle indtryk ind. Tak for en exceptionel weekend.
Stå i din power - workshop
Birgitte formår at skabe en god, tryg energi og behagelig atmosfære. Hun har en uprætentiøs tilgang til healing, hvilket er meget befriende. Man mærker tydeligt, at Birgitte har mange års erfaring med healing og hun formidler det i øjenhøjde. Jeg har fået tid og rum til at komme ned og proppen og et uprætentiøst billede af hvad healing og clairvoyance (klarsyn) er. Øvelserne med klarsyn var en rigtig god oplevelse både omkring hvad jeg selv kunne se og hvad andre kunne se ift. mit liv.
Stå i din power - workshop
Fantastisk indføring i healingens verden på en professionel, kærlig og meget indlevende måde. Vekslen mellem forskellige øvelser, teknikker, deling med andre, musik og pauser spillede optimalt. Tiden fløj afsted på den gode måde, som når man helt og aldeles opslugt af noget overgiver sig til alle processer. Meget powerfuldt. Tak B.
Stå i din power - workshop
Vidunderligt, meget inspirerende, meget troværdig tilgang og accepterende atmosfære. Super indføring i healing, som giver tryghed og tillid til at kunne og mod på mere. Virkelig god variation i programmet. Du holdt rummet og satte rammen på en tryg og befriende måde. Det er en start på at turde tro på egne (ydmyge) ever til at heale og lyst til at øve mig / arbejde med at kunne heale En vidunderlig erindring af at dele tid og rum med mange dejlige mennesker i en hel weekend.
Stå i din power - workshop
Det har været en kæmpe øjenåbner at finde ud af alle kan heale. At jeg kan. Det føles som at have fået en meget kostbar gave. Jeg har fået et redskab (eller mange) jeg kan bruge i de udfordringer jeg står overfor. Følelsen af jeg bedre selv kan handle og ikke nødvendigvis skal hente hjælp udefra.
Stå i din power - workshop
Tiden fløj afsted og jeg har fået en masse inspiration til at arbejde videre med healing og tro på at jeg kan. Jeg fik gejst og teknikker til at praktisere.
Stå i din power - workshop
Hej Birgitte. Selv tak for en fantastisk weekend! Jeg er endnu ikke kommet mig over mødet med alle de dejlige mennesker, og utrolige oplevelser, som weekenden har budt på! Jeg tror aldrig jeg har haft det bedre i mit liv som i de dage her efter aktiveringen. Jeg er fuld af energi og føler at livet er vidunderligt helt ind til det inderste i mit hjerte, og kan slet ikke lade være med at smile til alle jeg møder. Det er en helt ny og ubeskrivelig dejlig fornemmelse! Så tak for det!!! Jeg har stadig en rigtig positiv oplevelse af workshoppen – og opbygningen af denne. Holdet er selvfølgelig også vigtigt, og vi havde en dejlig stemning indbyrdes i weekenden. Jeg har fået mod på selv at ”undersøge” videre, og har en god fornemmelse af healing og mine muligheder for udvikling her inden for. Jeg var noget skeptisk ved workshoppens start om min mulighed for at lære at heale selv – og så det egentlig mest som en selvudviklingsmulighed. Ved workshoppens afslutning var jeg ikke i tvivl om at jeg ku’ heale – jeg havde oplevet ”fornemmelsen” af energier i min nærhed meget stærkt. Efterfølgende har jeg healet mig selv samt min mand. Sidstnævnte er absolut skeptiker, men lod mig alligevel prøve – og med en rigtig god oplevelse til følge. Derudover har jeg situationshealet og fjernhealet en enkelt gang (uden at få en egentlig respons på virkningen). Selvhealingen har jeg desværre ikke været så konsekvent med som jeg burde, men jeg har til gengæld fået en god rytme igen omkring meditation. Umiddelbart efter aktiveringerne var jeg meget træt – mine sædvanlige søvnproblemer var væk i et par dage. Jeg har varmere hænder. Mine hænder ”snurrer/sitrer” – både når jeg healer og i løbet af dagen. Jeg har mod på nye ting – føler mig mere energisk og parat til udfordringer. Mine meditationer er blevet dybere og mere intense. Af og til flyver jeg lidt rundt i skyerne – jeg føler mig svimmel lige pludselig. Mine skarpe kanter er blevet slebet lidt af. Jeg bruger healingen til Selvhealing, healing af min familie, situationshealing i en snæver bekendtskabskreds. Jeg vil gerne udvikle mine healing-evner. Det vil jeg gøre ved at udføre selvhealing, arbejde med healing i privat regi på børn, familie, venner etc., deltage i flere Dakini Workshops, meditere og visualisere. Jeg planlægger at starte på et Qi gong kursus for at få det fysiske plan bedre med. Ja, jeg vil absolut fortsat gerne anbefale denne workshop til andre.
Healing uddannelse - Dakini I
Jeg har lært at heale… tak for det Birgitte! Desuden har jeg fået et andet syn på livet.. noget der har været undervejs i et stykke tid, men nu er det endelig blevet en naturlig del af mig. Jeg har fået en større indre ro. Og tænker tit, at alt er godt, og tingene sker, som tingene skal ske. Jeg kan mærke energien strømme igennem mig. Mine hænder bliver varme, og efter kort tid spreder varmen sig i hele kroppen. Jeg har fået en lang større gå-på-mod og indre glæde. Jeg er blevet mere åben og snaksaglig, og ”fylder” naturligt mere i mine omgivelser. Jeg bruger healing til at heale mig selv, min familie og venner.
Healing uddannelse - Dakini I
Jeg har før workshoppen gået og leget med tanken om at jeg skulle noget inden for den alternative verden og ved at have deltaget i workshoppen ved jeg med sikkerhed at det er den vej jeg skal gå. Workshoppen har endvidere givet mig et kærligt skub ind i den spirituelle verden.
Healing uddannelse - Dakini I
Jeg har længe ledt efter en måde at anskue/forstå mennesket på som for mig giver mening og ved at have deltaget i workshoppen, føler jeg at jeg har fundet mit svar. Dette har medvirket til at jeg ser verden i et helt andet perspektiv som på godt og ondt (mest godt) har vendt alting på hovedet for mig, så verden for tiden på den ene side er meget kaotisk og på den anden side aldrig har være mere simpel. Kaotisk fordi jeg meget kraftigt mærker at jeg er ved at ”finde mig selv” og det føles somom jeg står på et kæmpe bjerg uden sikkerhedsnet og skal til at springe ud i det virkelige liv...et liv som ligger meget fjernt fra det jeg hidtil har levet, og simpelt fordi essensen af det hele handler om at lytte til min intuition og følge mit hjerte, hvorend det så bringer mig.
Healing uddannelse - Dakini I
Jeg er ikke i tvivl om at jeg kan heale og mærker det ved at mine hænder stort set altid er varme (modsat tidligere hvor de altid var kolde) og at jeg ikke længere bare betragter dem som ”kun” hænder men som en energikilde forbundet med lyset/den guddommelige kærlighed. Når jeg healer mig selv oplever jeg hvordan mine hænder bliver meget varme og jeg at jeg bliver helt afslappet i kroppen, og nærmest kommer i en dyb trance-lignende tilstand, hvor tankerne flyder og hvor mange kraftige farver dukker frem. Endvidere begynder min mave at rumstere og fødderne samt fingrene begynder at sitre. Dette tilsammen gør mig overbevist om at jeg oplever at jeg kan heale. Endvidere har jeg healet min veninde to gange, hvor de samme ting skete. Hendes oplevelse af healingen som noget meget kærligt og blidt, og dét at hun befandt sig et helt andet sted, hvor tankerne bare fik lov til at flyde gav mig også en oplevelse af at jeg healede hende.
Healing uddannelse - Dakini I
Mit personlige udbytte af workshoppen er absolut stort. Jamen jamen. Jeg har siden work-shoppen healet ”rigtigt” 13 gange. Dvs. der har været 12 på briksen, som jeg har investeret i, og 1 fjernhealing. De har alle fået 30 min (mere gider jeg ikke). 90% har mærket en ufattelig varme fra mine hænder eller igennem deres krop. Nogle mærker stikken eller prikken hvor der er nogle skavanker. En del får det bedre i deres dårligdomme, efter bare én healing. Alle giver udtryk for at de slapper totalt af under healingen(men de ligger også godt, bliver puttet som du har lært os det — og hører dejlig reiki-musik med fuglekvidder og bølgeskvulp) Nogle oplever mærkelige ting under healingen: Såsom at flyve rundt i universet, mødet med en indianer, en ugle, ser deres afdøde forældre. Mest spuki var én af vores gode venner som jeg healede. HAN fødte et barn! Jeg oplever jo intet selv under selve healingerne, Men andre siger at mine hænder er ekstrem varme. Det der er sket er at jeg bare har lyst til at heale hele tiden. Jeg synes det er en fantastisk tilfredsstillelse at andre får det bedre, og at de kan mærke varmen og vil have mere af mig (altså healing). Det der nok er det vildeste der er sket er, at jeg arbejdsmæssigt tager det mere med ro. Jeg har sagt til min chef at jeg ikke gider knokle så meget mere. Jeg kommer senere nu og går tidligere (så nu er jeg efterhånden neden på en 37 timers arbejdsuge). Jeg har også fundet ud af at min krop har brug for 2 måneders fri fra arbejde. Så jeg har forberedt min chef på at jeg kommer med en ansøgning om 2 mdr. orlov til foråret. Så jo — jeg prioriterer anderledes.
Healing uddannelse - Dakini I
Jeg kan helt konkret sige at mit jeg er mere tilstede i mit liv! Det tema med mere rummelighed i brystkassen, plads til at være og trives i mig selv, er kommet til at være mere integreret i mine handlinger og atmosfæren i mit liv, dag for dag og på alle måder. Det er blevet nemmere for mig at identificere mine følelser og reaktioner til situationer og måder at blive talt til. For eksempel har jeg i mange år, faktisk hele mit liv, haft en tilbøjelighed til at tage bemærkninger af næsten enhver art helt personligt. Som om der var en let gemt kritik i det der bliver sagt… hele tiden. Dette mønster har mildt talt været trættende! I løbet af den sidste måneds tid er jeg blevet bevidst om flere situation hvor den sædvanlige reaktion var ikke den der forekom på min følelsesmæssigscene! Dette er ret stort og en meget grundlæggende ændring i min måde at opleve min ”ret” til at være til stede i dette liv og dette univers! Jeg er meget taknemlig for denne skub jeg har fået. Og er begyndt at tænke på hvornår jeg skal melde mig til Dakini II. Lige efter workshoppen havde jeg faktisk en samtale med en anden deltager om at der vil nok skulle gå flere måneder inden jeg følte at der var plads til mere. Men selvom jeg ikke føler at jeg ”har travlt” kan jeg mærke at allerede nu er jeg mere gearet til at blive ved med at tage imod det hjælpende, støttende og ømhedsgivende lys som jeg har lært at give plads til i mit liv igennem Dakini healing. Mine hænder og fødder bliver tit varme og aktive med en livende følelser, lidt som at selve huden er faldet i søvn. Men samtidig er det meget behageligt. Når jeg healer mine chakraer kan jeg mærke at min krop bliver dejlig varm indefra og at min hjerne falder til ro på en helt specielt måde. Udover disse fysiske aspekter har jeg kunne mærke at der er en større blødhed omkring hvordan jeg bevæger mig igennem mit liv. Jeg har det nemmere med at føle at jeg hører til og at kunne fornemme hvor og hvordan der er brug helt specifikt for mig. I nat mens jeg sov, fik jeg en helt klar fornemmelse for at være komplet forbundet til det fællesskabslys jeg så, da vi lavede lysmeditationen. Det var som om ind i mit hoved og hjerte at jeg åbnet helt op, smilende og glad. En pragtfuld fornemmelse! Og da jeg vågnede var det som om lyset havde sent mig en lille opfriskende postkort! Tak for det! Jeg bruger healingen til mig selv, både fysisk og mht. mine tankemønstre. Plus har jeg har lagt mærke til at jeg fokuserer meget på mine omgivelser, dvs. de mennesker jeg omgås, kommunikation imellem plus en mere klargjort taknemlighed for at den skønhed som findes lige foran min næse! Jeg vil gerne udvikle mine healing-evner ved at udføre selvhealing, arbejde med healing i privat regi, deltage i flere Dakini Workshops, meditere: med at gøre brug at lysmeditationen … og jeg glæder mig fortsat MEGET til når den kan købes på CD!!! (:. Visualisere: mig selv som en forlængelse af lyset, et menneskelig kanal, i alt jeg gør, siger og ellers påtager mig samt være bevidst om mine tankemønstre og arbejde med Lousie L. Hays bog Helbred Dit Liv som jeg får utrolig meget ud af og føler at den har en stærk synergi med healing energien, i hvert fald for mig!
KLIENTUDTALELSER
Alle klientudtalelser er anonyme. Teksterne er skrevet og godkendt af klienterne.