For unge kvinder kan det være lavt selvværd, der udløser en strategi om at være perfekt og fejlfri for at kunne leve op til egne og omverdens krav om at være en succes.
Det kan vise sig som bekymringstanker, ensomhedsfølelse og ked-af-det-hed, der fylder mere og mere og som gør at hverdagen bliver svær at komme igennem. Resultatet kan være stress, der langsomt udvikler sig til angst eller depression.
For unge mænd kan det være svært at håndtere og tolerere negative tanker og følelser, der udløser en strategi, der handler om at undertrykke tanker og følelserne, som fx. kommer til udtryk som irritabilitet eller vrede. Resultatet er mistrivsel i form af fx. stress, der langsomt kan udvikle sig til angst eller depression.
Forskning viser, at psykiske udfordringer opstår ved langvarig dvælen ved negative tanker – bekymringer og grublerier, og efterfølgende uhensigtsmæssige copingstrategier.
Min fremgangsmåde og de metoder, som jeg kombinerer betyder, at du vil:
1) lære at tankerne ikke har kontrol over dig – at du ikke er dine tanker.
2) få aktiveret dit parasympatiske nervesystem, som hjælper med til, at du får ro, mindre stress og mobiliserer dit immunforsvar.
3) genfinde glæden ved at være dig og opleve dig selv som fuldkommen og hel.
ClearMindOpenHeart er en holistisk tilgang til helbredelse, hvilket betyder, at jeg arbejder med hele dig - din energi, krop, følelser og tanker.
Et forløb kan også kombineres med fx. metakognitiv terapi eller samtaler hos psykolog eller psykoterapeut.
Stille retræte og vandreture i naturen til fx El Camino i Nordspanien anbefales, når du er klar til det, da begge dele kan medvirke til din heling.